Biblioteket lægger for 2. gang hus til den inspirerende Tekstil Bog og Blogdag
I vores store flotte sal finder du mange stande med bøger og tekstile materialer. Guf for enhver der ikke kan få nok kreativ inspiration.
Vi har allerede tilsagn fra bl.a. Brodøsens værksted, Andersen og Lepri, Tex-antik, Fox og Jane, Der Var Engang, Gavstrik, Hovedstadens Husflid, Kratte.dk, Make or Made, Signest Strikdesign, Sys Fredens, The Needle Has A Point, Vingefang.
I foyeren har vi igen i år superspændende oplæg fra de ultimative tekstilnørder. Find dem i Speaker’s Corner. Kom og hør hvad der driver PopopMuseum, noget om Håndværk og Design - folkeskolens ny kreative profil og mød Kirsten Lundberg, Spektrum blandt andre.
I år udvider vi antallet af temaworkshops. Mange af dem er ved at være på plads. Der er planer om strik, knipling, pels ,hækling , broderi og hakning.

3. september 2015

Tunesisk Hækling er det nye sort

På tekstil Bog- og blogdag kan du også fordybe dig i denne gamle teknik.

Om formiddagen fra 9.30-12.00 er der workshop med Susanne Stengade, hvor du kan fordybe dig i netop denne teknik. Du køber billet til workshoppen her: http://www.enkelbillet.dk/?pid=bevt&eventid=243140

Senere på dagen kan du slå dig ned i håndarbejdscafe’en i vores hyggelige værksted. Her kan du nørkle videre og få en hyggelig snak og hvile benene.
Bliver du også grebet af den gode stemning så er det heldigvis sådan at Susanne Stengade er underviser og vejleder på vores håndarbejdscafé hver torsdag frem til jul. Det er et rigtig dejligt mødested hvor håndarbejdskultur og tradition fra hele verden mødes.

HUSK DET: Hver torsdag fra kl 18-21 skal du i Håndarbejdscafeén på Biblioteket

Ingen kommentarer:

Send en kommentar