Biblioteket lægger for 2. gang hus til den inspirerende Tekstil Bog og Blogdag
I vores store flotte sal finder du mange stande med bøger og tekstile materialer. Guf for enhver der ikke kan få nok kreativ inspiration.
Vi har allerede tilsagn fra bl.a. Brodøsens værksted, Andersen og Lepri, Tex-antik, Fox og Jane, Der Var Engang, Gavstrik, Hovedstadens Husflid, Kratte.dk, Make or Made, Signest Strikdesign, Sys Fredens, The Needle Has A Point, Vingefang.
I foyeren har vi igen i år superspændende oplæg fra de ultimative tekstilnørder. Find dem i Speaker’s Corner. Kom og hør hvad der driver PopopMuseum, noget om Håndværk og Design - folkeskolens ny kreative profil og mød Kirsten Lundberg, Spektrum blandt andre.
I år udvider vi antallet af temaworkshops. Mange af dem er ved at være på plads. Der er planer om strik, knipling, pels ,hækling , broderi og hakning.

20. august 2015

Sidsel Sangild har lavet det fedeste barkmønster

På Sidsels stand er der masser af lækkerier at se på og købe.
Sidsel skriver selv:

”På dagen vil der være premiere på helt nye hækleopskrifter. Der vil være salg af bøger med et par gode tilbud ind imellem - derudover salg af løsopskrifter og kits. 
Der vil være mulighed for at se og prøve nye og gamle hæklede modeller. Og selvfølgelig hjælper jeg gerne med at løse de besøgendes hækleproblemer i det omfang, der er tid til det :-)”

Det er svært at vente helt til d. 5 september på alle de lækre ting, så du kan fordrive noget af ventetiden her: https://paakrogen.wordpress.com/


Ingen kommentarer:

Send en kommentar