Biblioteket lægger for 2. gang hus til den inspirerende Tekstil Bog og Blogdag
I vores store flotte sal finder du mange stande med bøger og tekstile materialer. Guf for enhver der ikke kan få nok kreativ inspiration.
Vi har allerede tilsagn fra bl.a. Brodøsens værksted, Andersen og Lepri, Tex-antik, Fox og Jane, Der Var Engang, Gavstrik, Hovedstadens Husflid, Kratte.dk, Make or Made, Signest Strikdesign, Sys Fredens, The Needle Has A Point, Vingefang.
I foyeren har vi igen i år superspændende oplæg fra de ultimative tekstilnørder. Find dem i Speaker’s Corner. Kom og hør hvad der driver PopopMuseum, noget om Håndværk og Design - folkeskolens ny kreative profil og mød Kirsten Lundberg, Spektrum blandt andre.
I år udvider vi antallet af temaworkshops. Mange af dem er ved at være på plads. Der er planer om strik, knipling, pels ,hækling , broderi og hakning.

27. august 2015

Galleri Gavlen glæder sig til Tekstil Bog – og Blogdag

Edith fortæller:
”Min bog Hæklehalløj til de små er klar til salg hos boghandlere, på hjemmesidenwww.gallerigavlen.dk og i nogle af de garnbutikker, som sælger garn fra Cewec. 
Det betyder at der er store muligheder for at købe bogen - både i fysiske butikker rundt om i landet og på nettet.

Hæklehalløj til de små er med opskrifter på sjove ting til børn. 
Opskrifter til både begyndere og øvede hæklere.
Lær at hækle gobelin-hækling og brug teknikken på tæppe med biler eller hagesmække.
Desuden opskrifter på sommerhat, farveblyanter og klovne-handskedukker i flere størrelser.”
Her er en lille fyr i tæppe og hat. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar