Biblioteket lægger for 2. gang hus til den inspirerende Tekstil Bog og Blogdag
I vores store flotte sal finder du mange stande med bøger og tekstile materialer. Guf for enhver der ikke kan få nok kreativ inspiration.
Vi har allerede tilsagn fra bl.a. Brodøsens værksted, Andersen og Lepri, Tex-antik, Fox og Jane, Der Var Engang, Gavstrik, Hovedstadens Husflid, Kratte.dk, Make or Made, Signest Strikdesign, Sys Fredens, The Needle Has A Point, Vingefang.
I foyeren har vi igen i år superspændende oplæg fra de ultimative tekstilnørder. Find dem i Speaker’s Corner. Kom og hør hvad der driver PopopMuseum, noget om Håndværk og Design - folkeskolens ny kreative profil og mød Kirsten Lundberg, Spektrum blandt andre.
I år udvider vi antallet af temaworkshops. Mange af dem er ved at være på plads. Der er planer om strik, knipling, pels ,hækling , broderi og hakning.

16. juli 2015

Thyra Refslund – Et håndarbejdsliv.

En beretning om 85 år med håndarbejde. 
Vi har inviteret Thyra til at komme i Speakers’ Cornerfordi hun har så meget på hjerte med de mange års håndarbejdserfaring. 
Gennem årene er der syet, strikket, hæklet, broderet og kniplet, så det er en lyst. Formidling og undervisning har været en del af Thyra’s liv, udover storproduktion til sig selv og familien. Vi glæder os til en snak med Thyra.  Se og hør om hvad der har betydet meget for hende, set med håndarbejdsøjne, gennem årene. 
Snakken skaber blandt andet perspektiv til en anden af dagens gæster, Anette Fiskaali og hendes oplæg om det nye fag Håndværk og Design, hvor Håndarbejde som skolefag nu ligger. 

Hvad der er sket med håndarbejdsfaget gennem årene, hvilken rolle har håndarbejde spillet og hvor mon håndarbejdet finder sin plads i fremtiden.

Thyra ved et af hendes store arbejder, en kniplet alterdug til Refsvindinge kirke

Ingen kommentarer:

Send en kommentar