Biblioteket lægger for 2. gang hus til den inspirerende Tekstil Bog og Blogdag
I vores store flotte sal finder du mange stande med bøger og tekstile materialer. Guf for enhver der ikke kan få nok kreativ inspiration.
Vi har allerede tilsagn fra bl.a. Brodøsens værksted, Andersen og Lepri, Tex-antik, Fox og Jane, Der Var Engang, Gavstrik, Hovedstadens Husflid, Kratte.dk, Make or Made, Signest Strikdesign, Sys Fredens, The Needle Has A Point, Vingefang.
I foyeren har vi igen i år superspændende oplæg fra de ultimative tekstilnørder. Find dem i Speaker’s Corner. Kom og hør hvad der driver PopopMuseum, noget om Håndværk og Design - folkeskolens ny kreative profil og mød Kirsten Lundberg, Spektrum blandt andre.
I år udvider vi antallet af temaworkshops. Mange af dem er ved at være på plads. Der er planer om strik, knipling, pels ,hækling , broderi og hakning.

8. juni 2015

Tunesisk Hækling: En workshop med Susanne Stengade


Susanne er kendt af mange på Bibliotekets værksted som underviser på vores traditionsrige håndarbejdscafe. Tunesisk hækling er knap nok en tradtion, men i hvert fald kulturarv. Så her er chancen for at komme i gang med Tunesisk Hækling, også kaldet Hakning. Resultatet er udtryksmæssigt en sjov blanding af hækling og vævning. Du kan lege med farver og mønstre og fremtrykke smukke flader du kan bruge til beklædning og boligtilbehør. Medbring hæklenåle uden tykt skaft eller hakkenåle hvis du har det og garn der passer til.  Køb billet på www.enkelbillet.dk Pris 150 kr


 

 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar