Biblioteket lægger for 2. gang hus til den inspirerende Tekstil Bog og Blogdag
I vores store flotte sal finder du mange stande med bøger og tekstile materialer. Guf for enhver der ikke kan få nok kreativ inspiration.
Vi har allerede tilsagn fra bl.a. Brodøsens værksted, Andersen og Lepri, Tex-antik, Fox og Jane, Der Var Engang, Gavstrik, Hovedstadens Husflid, Kratte.dk, Make or Made, Signest Strikdesign, Sys Fredens, The Needle Has A Point, Vingefang.
I foyeren har vi igen i år superspændende oplæg fra de ultimative tekstilnørder. Find dem i Speaker’s Corner. Kom og hør hvad der driver PopopMuseum, noget om Håndværk og Design - folkeskolens ny kreative profil og mød Kirsten Lundberg, Spektrum blandt andre.
I år udvider vi antallet af temaworkshops. Mange af dem er ved at være på plads. Der er planer om strik, knipling, pels ,hækling , broderi og hakning.

15. juni 2015

MADstitch – broderi på bloggen. Lad dig inspirere af Ditte Sørensens eksperimenter

Original billedeverden med tegninger af tråd! Med flair og forkærlighed for skæve vinkler forvandler Ditte Sørensen, kvinden bag ”Madstitch”, skitser til syede tegninger på tekstil. Ditte er uddannet tekstilformidler og arbejder i dag som selvstændig tekstilkunster i København. Hendes billeder bliver solgt i butikkerne som prints og kunstkort, på lige fod med andre grafiske billeder og illustrationer, blot er hendes originalbilleder tekstile værker, og "stregen" er dermed sytråd.

 https://www.dropbox.com/sh/u274hdusxyutfsk/AAAcZ-KNvGISXk6BlsX8UM8Ha?dl=0










Ingen kommentarer:

Send en kommentar