Biblioteket lægger for 2. gang hus til den inspirerende Tekstil Bog og Blogdag
I vores store flotte sal finder du mange stande med bøger og tekstile materialer. Guf for enhver der ikke kan få nok kreativ inspiration.
Vi har allerede tilsagn fra bl.a. Brodøsens værksted, Andersen og Lepri, Tex-antik, Fox og Jane, Der Var Engang, Gavstrik, Hovedstadens Husflid, Kratte.dk, Make or Made, Signest Strikdesign, Sys Fredens, The Needle Has A Point, Vingefang.
I foyeren har vi igen i år superspændende oplæg fra de ultimative tekstilnørder. Find dem i Speaker’s Corner. Kom og hør hvad der driver PopopMuseum, noget om Håndværk og Design - folkeskolens ny kreative profil og mød Kirsten Lundberg, Spektrum blandt andre.
I år udvider vi antallet af temaworkshops. Mange af dem er ved at være på plads. Der er planer om strik, knipling, pels ,hækling , broderi og hakning.

26. marts 2015

Tine har en stand på Tekstil Bog og Blog dag


KORSSTING NU når kunstindustri møder korssting Det kan være meget dekorativt at brodere på papir eller fotos. Denne aften introduceres I til, hvordan man broderer på papir uden at beskadige papiret. Vi syr flere små eksperimenter og du kan efterfølgende skabe dine egne personlige kort eller billeder. theneedlehasapoint

KORSSTING NU

når kunstindustri møder korssting
– af Tine Wessel

20 DIY værker – portrætter & opskrifter
Udkommer 15. april
 
Du får mønstre og opskrifter på 20 puder du selv kan sy.

Korssting NU indeholder mønstre for både begyndere og øvede brodøser.

En step-by-step vejledning guider dig sikkert igennem hele processen.






KORSSTING NU
Indenfor håndarbejdsområdet er korssting den store nye trend. I bogen “KORSSTING NU” møder du 20 af tidens hotteste designere, kunstnere og kunsthåndværkere, der hver har udvalgt ét af deres værker, som forfatteren har omsat til korssting. De fantastiske motiver ligner på ingen måde de korsstingsmønstre, vi plejer at se i traditionel korssting. En indretning i DR-Byen, en grafisk illustration og et tapet er bare et par eksempler på, hvad du vil møde. Du får mønstre og opskrifter på 20 puder du selv kan sy. Korssting NU indeholder mønstre for både begyndere og øvede brodøser. En step-by-step vejledning guider dig sikkert igennem hele processen.

Via smukke portrætter og mini interviews får du også historien bag værkerne og du kan blandt andet møde: Kunstneren Anika Lori, designeren Yvonne Koné, tatovøren Gitte Klebejn, duoén bag livsstilbutikken STILLEBEN og kreatøren Marianne Eriksen Scott-Hansen.
Om forfatteren:

Tine Wessel er brodøse og står bag firmaet THE NEEDLE HAS A POINT. Hun er uddannet tekstilformidler med speciale i kulturel formidling og broderi. Hun har på få år fået sat spark i det gamle håndværk og har på unik vis tilført broderiet et moderne og eksperimenterende touch. Bolig- og Interiør magasinerne har allerede fået øje på hende og viser jævnligt værker og sy-kits fra brodøsens hånd.

Tine underviser i broderi på flere skoler og i egne broderisaloner og har blandt andet udført jobs for Kopenhagen Fur, kunstneren Cathrine Raben Davidsen, Prime Time Kommunikation og har broderet en forside for modemagasinet ELLE.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar