Biblioteket lægger for 2. gang hus til den inspirerende Tekstil Bog og Blogdag
I vores store flotte sal finder du mange stande med bøger og tekstile materialer. Guf for enhver der ikke kan få nok kreativ inspiration.
Vi har allerede tilsagn fra bl.a. Brodøsens værksted, Andersen og Lepri, Tex-antik, Fox og Jane, Der Var Engang, Gavstrik, Hovedstadens Husflid, Kratte.dk, Make or Made, Signest Strikdesign, Sys Fredens, The Needle Has A Point, Vingefang.
I foyeren har vi igen i år superspændende oplæg fra de ultimative tekstilnørder. Find dem i Speaker’s Corner. Kom og hør hvad der driver PopopMuseum, noget om Håndværk og Design - folkeskolens ny kreative profil og mød Kirsten Lundberg, Spektrum blandt andre.
I år udvider vi antallet af temaworkshops. Mange af dem er ved at være på plads. Der er planer om strik, knipling, pels ,hækling , broderi og hakning.

21. august 2013

Praktisk information

I Salen på tredje sal finder I de mange farverige stande, hvor forlag, foreninger og forhandlere præsenterer deres tekstile produktioner.

I foyeren finder I Speakers`Corner og bloggernes hjørne.
 I det tekstile værksted vil der hele dagen være åbent for afprøvning af nye ideer under ledelse af erfarne kunsthåndværkere.
 De fire workshops A, B, C og D, præsenteret her, kræver tilmelding og forudbetaling. Hver workshop koster 100,- kr., som også inkluderer entrè til de øvrige aktiviteter.
Workshopbilletter købes på nettet via http://www.enkelbillet.dk

Økonomi:

Booking af stande sker via mail til Dorte Kampp på dkruse@kff.kk.dk , som derefter fremsender aftale.

Standlejen udgør 300,- kr. der betales via Nordea: 2149 0723948444

Tilmelding og betaling senest 6. september 2013

Tilmelding til workshop (100,- kr.) sker via www.enkeltbillet.dk eller ved indgangen.

Entrèbilletter uden workshopdeltagelse koster 30,- kr. Bestil via www.enkeltbillet.dk eller ved indgangen.
Sted:

BIBLIOTEKET, Rentemestervej 76, 2400 København NV
www.bibliotek.kk.dk/bib

4 kommentarer:

  1. Det lyder bare super super spændende, men uha der er så laaaaaaangt fra Sønderjylland til Kbh :)

    SvarSlet
  2. Mit forslag er at du melder dig som læser her på bloggen, så kan jeg sætte dig på tekstile ynglingsblogs. Så de besøgende på dagen kan fåp et hint om dine kreative evner ;-)

    Jeg kan også lægge visitkort frem i bloggerhjørnet fra div tekstile blog hvis det skulle have din interesse?

    SvarSlet
  3. Jeg kunne da også rigtig godt tænke mig "lidt reklame".. Mange tak for info'en du gav på min side :)
    Hvordan melder jeg mig som fast læser her? Kan ikke lige finde det umiddelbart...

    SvarSlet
    Svar
    1. Så virker det, så du kan tilmelde dig ;-)

      Slet