Biblioteket lægger for 2. gang hus til den inspirerende Tekstil Bog og Blogdag
I vores store flotte sal finder du mange stande med bøger og tekstile materialer. Guf for enhver der ikke kan få nok kreativ inspiration.
Vi har allerede tilsagn fra bl.a. Brodøsens værksted, Andersen og Lepri, Tex-antik, Fox og Jane, Der Var Engang, Gavstrik, Hovedstadens Husflid, Kratte.dk, Make or Made, Signest Strikdesign, Sys Fredens, The Needle Has A Point, Vingefang.
I foyeren har vi igen i år superspændende oplæg fra de ultimative tekstilnørder. Find dem i Speaker’s Corner. Kom og hør hvad der driver PopopMuseum, noget om Håndværk og Design - folkeskolens ny kreative profil og mød Kirsten Lundberg, Spektrum blandt andre.
I år udvider vi antallet af temaworkshops. Mange af dem er ved at være på plads. Der er planer om strik, knipling, pels ,hækling , broderi og hakning.

23. august 2013

Åbent arbejdende værksted

Her kan du snuse til teknikker og materialer og få en snak med de arbejdende kunsthåndværkere.

Filt http://www.hovedstaden.husflid.dk/
Filtegruppen under Hovedstadens Husflid v. Marie-Ann Petersen vil vise hvordan man kan arbejde med filt, samt afholde en workshop hvor der er mulighed for at prøve enkle filteteknikker som fx. blomster og mobiltasker. Samtidig vil de udstille værker.

Patchwork
Kombination af skønne mønstre på kryds og tværs til dit helt eget personlige udtryk. Susanne Stengade vil vise egne arbejder og demonstrere forskellige patchworkteknikker. Samtidig vil du få mulighed for selv at afprøve nogle forskellige metoder.

Tekstiltryk med rammer
Spændende tryk med silketryksrammer. Samantha Bombaci viser nogle gode kombinationer af tryk og farver og du kan snuse til forskellige måder at bruge rammerne på. Der er mulighed for at afprøve nogle teknikker på fx en mulepose.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar